En artikel om fisken der lagde æg et par dage efter en total omlægning af akvariet.

 

Mit hjørneakvarium på 220L havde i længere tid trængt til at blive renset, samt befriet for nogle af alle de planter, der bredte sig på hver ledig plads. Samtidig kunne jeg flytte de Satanoperca Jurupari (sydamerikanske jordspisere), der var de herskende beboere.

 

80 % af vandet ud i afløbet, planterne i en spand, mallerne i en anden spand og jordspiserne over i deres nye hjem. Samtidig kunne jeg få mallerne talt, 17 i alt. Nu var jeg så doven, at jeg ikke gad tage alt bundlaget op, i stedet rodede jeg op i det, så skidtet blev hvirvlet rundt i de 20 % resterende vand. Vandet blev suget ud og noget nyt blev puttet i. Endnu engang blev der rodet op i bundlaget, og vandet blev skiftet. Dette gentog sig et par gange til det meste af skidtet var blevet skyllet ud i kloakken.

Planter og rødder blev placeret på nøje udtænkte steder og vand blev fyldt i. Efter et hurtigt kig ind i akvariet, kunne jeg konstatere at det så skrækkeligt ud og en ny plan måtte føres ud i livet for at få det til at se ordentligt ud.

 

Filteret blev skyllet i lunkent vand og mallerne blev hældt over i deres nye hjem sammen med 4 unger af Biotodoma Cupido (også sydamerikanske jordspisere), hvorefter de og jeg kunne holde søndag.

 

Den første tirsdag da jeg kom hjem fra klubaften, sad der æg på planter og ruder. Måske var de der allerede inden jeg tog af sted? Hurtigt blev æggene flyttet over i det akvarium hvor de 4 Biotodomaer havde gået. Det var et 35L akvarium med masser af planter. Vandet blev tømt ud så der kun var 8 cm tilbage. Ungerne have nu en mulighed for at komme til overfladen via de mange planter (se hvorfor senere i artikel). Jeg vil tro at jeg fik flyttet omkring 40-50 æg. Under research til artiklen, så jeg at jeg skulle have ventet 24 timer inden æggene blev flyttet, men jeg tror at de ville være blevet spist af de andre fisk inden da, så jeg flyttede dem med det samme.

I skrivende stund er jeg ved at fodre de unger som kom ud og overlevede op med en blanding af mikroorm, rejemel og knust discusgranulat. Hvor mange unger der præcist er, kan jeg ikke sige med nøjagtighed, da over halvdelen af bunden er dækket af planter, men det højeste antal jeg har set på én gang er 15. Der kan sagtens være flere mellem planter og bag filter.

 

For en god ordens skyld, skal det nævnes at fisken også kendes som:

Corydoras schultzei, C.macrosteus, C.venezuelanus, C.microps, Hoplosoma aeneum, Populær navnet er ”kobber panser malle” Den hører til familien Callichthyidae og underfamilien Corydoradinae.

 

 

Oprindelse:

Brasilien, Ecuador, Surinam, Venezuela, Colombia, Peru, Trinidad og Argentina

 

Fisken findes i store dele af Sydamerika og trives bedst på en bund af småt grus og sand, som den roder igennem hele dagen. Temperaturen er mellem 20 og 27 og PH varierer fra 6.0 til 7.2 Vandet er ikke stærkt strømmende og dybden er sjældent over 60 cm.

 

Hannerne er en anelse mindre og slankere end hunnerne. Hannen måler 6,5 cm. og hunnerne 7,0 cm.

 

Begge har en karakteristisk kobberfarve, med en mørk bred stribe ned af siden, startende ved gællerne og som ender ved begyndelsen af halen. Over denne er der en gylden (guldfarvet) smal stribe, som starter ved gællerne og ender ved begyndelsen af rygfinnen.

 

 

Det er en let fisk at holde som trives uden den store indsats.

 

Bundlaget skal være fint og ikke for skarpt, da det kan beskadige de små føletråde som de har ved munden. Fiskene er flokdyr og det er derfor ikke nødvendigt at indrette akvariet med territorier. Skal man investere i denne fisk, vil det være synd både for den og dig at købe mindre end 6. Ved at have den i flok, bliver deres opførsel mest naturlig, til glæde for alle.

De kan blive skræmt som alle andre fisk, og det vil være godt med lidt planter og sten og rødder, som de kan gemme sig under.

 

Vanddybden må ikke være for stor, da fisken trækker vejret ved at tage frisk luft fra overfladen. Hvis der er store rødder og planter som fisken kan tage afsæt fra, kan vanddybden godt øges lidt. Jeg har ikke haft problemer med mit akvarium hvor dybden er ca. 45 cm. fra bundlag til vandspejl.

 

De er meget fredelige og kan sagtens gå sammen med andre fisk. Rasboraer og tetraer er udmærkede at sætte den sammen med. Mine chiclider har ikke medført nogen problemer, men de er også meget fredelige. Har man meget store eller aggressive arter bør men ikke holde dem sammen.

En varieret kost bestående af flagefoder, myggelarver (friske og frosne), daphnier samt mallepiller er det ideelle. Jeg bruger discus granulat, der falder til bunden i stedet for mallepillerne og det ser ud til at de trives med dette. Jeg plejer at fodre en enkelt gang om dagen og de ser ikke ud til at lide nogen nød.

 

 

En god og varieret kost er ét af de vigtigste punkter. Man kan godt gå helt ned til en trio bestående af 2 hanner og en hun. Bedre er det at have en lille flok på mindst 6 individer. Man kan bedre være sikker på at have mindst én enkelt af hvert køn, hvis man ikke er så god til at se på hanner og hunner. Hannen er lidt mindre end hunnen, både i længde og bredde.

 

Når foderstanden er god, kan man snyde fiskene til at gå i leg ved at skifte 50 % af vandet med noget som er en del koldere. Nogle bruger koldt vand direkte fra hanen. Dette uden at fiskene skade af det. Har man regnvand til rådighed, så er dette også en god ting, da vandet godt må være let surt. Dette er dog ingen betingelse, da mit opdræt skete med vand fra hanen som her i Vejgaard er ret hårdt. Her er KH 7.5 og  µS/cm er over 1000.

 

Hvis man efter vandskiftet ikke har fået dem i leg, kan man skifte 25 % 2 dage efter (kan gentages) og lade akvariet fyldes langsomt ved hjælp af en sprinkler eller dyse, som simulerer regnvejr.

 

Normalt er fiskene lettere sky, men under leg glemmer de fuldstændig dette. Hannerne følger efter hunnerne og gnider sig op ad dem når disse stopper op.

Når hunnen er i humør til det, begynder hun at lede efter samt rense egnede steder til æggene. Æglægningen begynder med at fiskene placerer sig i T-position. Hunnen presser sit hoved mod hannens midte. Dette får ham til at udløse sin sæd, samtidig med at hun lægger 1 til 10 æg. Disse samler hunnen med finnerne og placerer dem på et af de steder der er blevet rengjort.

Processen gentages indtil hun ikke har flere æg og der kan være op til 300. Det er ikke altid fiskene bliver færdige samme dag og de fortsætter i op til et par dage.

 

Når æggene er lagt, bør forældrefiskene fjernes. Eventuelt kan man fjerne æggene i stedet. Hvis dette er planen, bør man vente mindst 24 timer. Æggene er i begyndelsen klare, men vil med tiden blive mørkere.

Efter fire til fem dage klækker æggene. Ynglen lever i én til to dage af blommesækken og kan derefter fodres om med infusorier og fint malet frosset foder. De kan hurtigt spise microorm, knust flagefoder og mallepiller.

 

Angående vandkvalitet og skift, er der delte meninger. Nogle kommer en smule atamon eller andre antiskimmelmidler i vandt for at undgå skimmel på æggene. Jeg har ikke brugt noget i det akvarium hvor æggene var og jeg bemærkede ingen skimmel. Med hensyn til vandskift så mener nogle, at der skal skiftes op mod 10% hver dag i opvæksten. Om dette er rigtigt, skal jeg lade være usagt, da dette er mit første kuld og jeg derfor har begrænsede erfaringer. Jeg har skiftet 50 % hver weekend, det er ca. 10L og ungerne ser ud til at trives ind til videre.

 

Cirkulation i vandet har jeg lavet ved hjælp af en luftpumpe og et stykke haveslange. Haveslangen ligger på skrå i vandet og luftslangen fra pumpen er stoppet et stykke ned i slangen. Luften trækker vandet gennem slangen når det smutter ud af denne. Cirkulationen er kun nødvendig for ikke at vandet skal blive stillestående. Ungerne trækker frisk luft fra overfladen som de voksne og det er derfor meget nødvendigt, at der ikke er for langt fra bundlag til vandoverflade. Jeg har ca. 8 cm. Desuden har jeg en del planter og en rod der stikker op over overfladen, så de har mulighed for en pause på vejen op hvis der er for langt eller turen op ikke lykkedes første gang.