Oprindelse:

 

Denne fisk findes i to varianter nemlig Geophagus sp.”Tapajos Orange Head” (også kendt som ”Tapajos Red Cheek”) og Geophagus sp. ”Araguaia Orange Head”. Fisken findes for enden af floden Itaituba og i søen Alter do Chao for enden af floden (nederste del af Rio Tapajós).

Hvor der ikke er andet nævnt, er det Geophagus sp.”Tapajos Orange Head” som beskrives.

 

 

Når der er lavvandet i floden opholder den sig mest ved udmundingens sande og mudrede overflade, men når vandet stiger i regntiden (op til 12 meter), bevæger den sig også ind i disse områder med træer, rødder og sten. Dens foretrukne bundlag er sand og mudder, som den gennemtygger for at finde sin føde.

PH er i det let sure område på 6.2 – 6.8. Der er ingen målbar hårdhed og vandets ledningsevne er under 50 µS/cm. Min er faring er dog, at de trives fint i vand med en KH mellem 6 og 7 og en ledningsevne op til 950 µS/cm. Temperaturen er midt på sommeren 28C.

 

 

Fisken bliver sjældent ret meget over 20 cm. Den har en meget karakteristisk orange pande fra lidt under øjnene og op til rygfinnen. Den har desuden en sort plet på siden. De to varianter kan kendes på placeringen af denne. Geophagus sp.”Tapajos Orange Head” plet er rundet og ligger lige over midten af fiskens højdeakse. Desuden har den nogle mørke bånd fra ryg til bug. Grundfarven er gullig men kan få et blågrønt skær når den vender i lyset. Gløden i den gullige grundfarve er bestemt af dens sociale position i hierarkiet, jo mere gullig jo højere status.

Kanten på rygfinnen er rød og der er neon blå bånd på brystfinnerne.

Det orange i hovedet bliver mere utydeligt hvis vandet er meget hårdt. Det er svært at se en egentlig kønsforskel, men hannens ryg og gatfinne er mere spidse, hvor hunnens er afrundede.

 

 

Geophagus sp. Orange Head hører til jordspiserne, og vil i sin søgen efter øde tage en del af bundlaget op i munden for at si eventuel føde fra. Normalt vil fisken ikke flytte sandet ret meget rundt i akvariet, men det er der ingen der har ulejliget sig med at fortælle mine eksemplarer, så de graver nogle store huller visse steder. Når de har været et stykke tid der, kan man se hvor de flytter sandet hen. På disse steder kan det være fordelagtigt at sætte sine planter, da fiskene efterfølgende ikke umiddelbart lavere om på indretningen.

 

Der skal være gemmesteder for fiskene og der skal være muligheder for at danne territorier. Fiskene er territorielle og andre fisk af samme art jages på porten så snart de kommer inden for. Der er ikke mere territorielle end at de minder om kommunale skrankepaver, forstået på den måde, at så snart en fisk er ude af deres område, så kan den passe sig selv og skal helst ikke komme tilbage.

 

Fiskene er meget aktive i løbet af dagen, både i deres søgen efter mad og i forsvar af deres territorier. Det kan derfor ikke anbefales at holde dem i for små akvarier. Længden skal helst være over 150 cm. Hårdheden kan være op til 20 dGH og pH op til 8.0 uden det vil påvirke fiskens yngleadfærd. Nogle arter af jordspisere har en tildens til hud læsioner hvis vandet er for hårdt, men det er ikke tilfældet for denne fisk. Dermed ikke sagt at den stortrives i det hårde vand.

 

Fiskene spiser stort set alt hvad de kan komme i nærheden af. Flagefoder spiser de gerne, men hvis man supplerer med nogle piller som falder til bunden fremmes deres naturlige søgen efter mad.  Denne søgen kan også fremhæves ved at springe foderet over én eller to dage om ugen.
De vil også gerne have grønt og man skal derfor ikke undlade dette. Enten kan der bruges grøntfoder, eller man kan give dem afskallede ærter, fint hakket salat, revet agurk/stængel af broccoli etc. Røde myg og andre smådyr er også velegnede.

Planter spises ikke, men den kan være lidt hård ved dem i søgen efter mad. Sørg for at rødderne er holdt fast af en stor sten eller rod.

 

Fisken lægger æggene på en flad sten, men kan benytte blade på store planter hvis der ikke er egnede sten eller evt. en rod. Hunnen lægger en stribe 1-2 mm. lange hvide og pink æg, som hannen befrugter umiddelbart efter. Sommetider ses parret svømme side om side, så hannen befrugter æggene samtidig med at hunnen lægger dem.

Efter æggene er lagt passes de af parret til de klækker efter 2- 4dage. Når ungerne kommer ud, tages de straks op i munden på begge forældrefisk. Forældrene skiftes til at have alle ungerne i munden, således at den anden får mulighed for at spise.

Efter 8-10 dage er ungerne frit svømmende og kan fodres med f.eks. artemia. Forældrene vil prøve at holde de op til 200 unger samlet i små gruber som graves i sandet. Om natten og ved farer tages ungerne i munden. Efter ca. 10 dage ophører forældrene med at passe ungerne og de må klarer sig selv.

Billedet er venligst udlånt af  Fredrik Hagblom fra  www.thecichlidgallery.com