Oprindelse: 

Denne lille rovfisk er en underart af crenicichla og kommer oprindeligt fra strømfulde steder i Rio Jatobal og Rio Tocantins i Brasilien.

 

Biotop: 

Fisken lever fortrinsvist i stærk strøm hvor den for det meste befinder sig over småsten og klippestykker. Den undgår helst større klippehuler og mellemrum mellem klippestykker, da nogle af artens større individer opholder sig her. PH er lidt over 6,5 og temperaturen er 26-28C.

 

Fisken har en grønlig grundfarve, er mørk for oven og går over i en lys sølvagtig bug. Der er gule solstriber på ryggen. Disse er ca. 1 – 1,5 cm. lange, og skulle efter sigende give den et perfekt skjul når den står i solens flimmer i stærkt strømmende vand.

Hannen bliver ca. 9 cm. og hunnen et par cm. kortere. Hannen har modsat hunnen 5-7 stk. 0,2 mm. tykke lodrette striber i halefinnen. Dette er dog ikke helt rigtigt, da hunnen også har dem, men de forsvinder med alderen og derfor er ungfisk meget svære at kønsbestemme.

Rygfinnen er kraftig solgul og har i toppen en kraftig rød og purpur kant. Begge køn har en sort plet i midt/top af halefinnen, der hvor den er hæftet på kroppen.

Munden er meget lille og deres føde er derfor mest insekter.

 

Pasning af fisken. 

Fisken vil gerne have nogle sten og rødder den selv kan grave små huler under, så derfor skal begge dele være til stede. Der er ikke planter på dens naturlige levested, men mine har inddraget planterne i deres territorium. De står under et blad og holder øje med hvad spiseligt, der kommer forbi. Vandet skal helst ikke komme under 25 og over 28 for at de trives bedst.

 

Let blødt og surt vand skulle fremme deres formeringslyst, men de er også opdrættet i middelhårdt vand (Rune Gjelsnes, Norge og Darin Gasperson of Tampa, Florida mf.).

 

Hannerne er territorielle så det er nødvendigt med god plads til denne fisk. Akvariet bør ikke være under 80 cm. hvis man har flere par gående. Er pladsen knap, kan man kompensere med masser af skjulesteder, stensætninger og beplantning. De er mest aggressive overfor deres egen art, men jeg har set dem jage 15 cm. store Geophagus Altifrons ud fra deres skjul under en rod. Dog ser den ud til at ignorere corydoras julii / trilineatus maller der jævnligt støvsuger bunden samme sted.

Bare giv den noget foder og så er det godt med det. Så nemt er det næsten. De er meget taknemmelige at fodre og tager alt fra flagefoder og discus granulat til levende vandinsekter, dafnier kompost orm og guppyunger (hvis man kan få sig til det?) samt frostfoder. De spiser alt hvad de kan gabe over.

 

Jeg har nogle discus gående som jævnligt får kalkunhjerter og røde myggelarver. Begge dele deler de mellem sig, dog forholdsvist mest til crenicichla compressiceps, da den ikke er så sky som discus.

Enrico Masses fra Brasilien skriver på sin hjemmeside, at han har set dem jage i flok i vild natur. Dette har jeg ikke oplevet i mit akvarium.

Fiskene er hulelegere. Første betingelse er et gemmested til deres leg. Det kan være en hul stamme, en kokosnød eller de kan selv grave ud til det under en sten hvis bundlaget er til det. Et par der er i leg, skal helst være alene i akvariet, da hannen er meget dominerende og vil jage andre hanner meget, ofte med dødelig udgang til følge. Hvis akvariet er meget stort kan det lade sig gøre at have flere par gående sammen.

Æggene bliver lagt i hulen hvorefter det er hunnens opgave at passe dem, mens hannen holder andre fisk ude af territoriet. Efter 3-4 dage klækker æggene og begge forældre fisk passer godt på dem de første 3-4 uger. De forsøger at holde dem sammen i en stor klump. Til natten bliver de gennet ind i hulen igen og her kommer forældrenes hurtighed og jagt instinkt dem til gode, for alle unger er ikke indstillet på at blive lagt i seng. Lynhurtigt bliver de snuppet og spyttet ud i hulen.

Hvis ungerne fodres rigeligt med artemia, cyclops, mikroorm og friskfanget insekter fra nærmeste vandhul, vil de allerede efter 5-6 uger være 2 cm og blot et par uger efter endnu en cm. længere DVS. allerede 1/3 af voksen længde.

3-4 daglige fodringer anbefales da ungerne helst skal være mætte hele tiden.

Denne fisk er en utrolig dejlig fisk at have. Den passer godt ind i et sydamerikansk akvarium og til trods for dens til tider aggressive natur oplever jeg ikke at den jager andre unødigt. Så snart den ikke føler sit territorium krænket vender den om og passer sig selv. Territoriet er ret beskedent ca. 25 * 25 cm. når den ikke er i leg. Om den udvider territoriet når den har unger ved jeg ikke, da jeg ikke har haft den til at yngle. Men jeg kan godt forestille mig at den ikke lader andre komme specielt tæt på ynglen.

Med sin lange slanke krop, udnytter den dele af akvariet som de andre fisk ikke finder interessant. Den kan stå helt stille mellem bladene på en sværdplante og lynhurtigt skyde frem hvis noget spiseligt kommer forbi. Den står dog lige så tit frit fremme over en flad sten eller sandbund og lader sig ikke skræmme af et par geophagus der jager hinanden eller kæmper om deres territorier.